Judoens historie
Når man skal fortælle judoens historie, kan man ikke komme uden om grundlæggeren af judo, Jigoro Kano.
Kano blev født den 28. oktober 1860 i Mikage (Kobe i Japan). Han havde fire søskende, og hans familie var relativt velstående. Faren producerede stålskibe til transport af sake (japansk risbrændevin).
Som ung mand var Kano 1,55 m høj og vejede 45 kg. Som voksen var højden stadig 1,55 m, men han vejede nu 82 kg og havde en imponerende styrke. Han pralede tit ved træninger med at fremvise sine enorme lægge, som han var meget stolt over. Dem, der mødte Kano i kamp blev også meget overrasket over hans hurtighed.
Kano var som ung fysisk svag og blev tit drillet af de større drenge. Da det havde stået på en tid, besluttede han sig for at gå til selvforsvar (ju-jutsu). På den tid var der mange forskellige ju-jutsu systeme, der hver især havde deres specialer f.eks. kast, holdegreb, spark, armlåse, våben mv.
Kano trænede under Fukuda som døde, da Kano var 19 år gammel, og det får Kano til at søge til en anden mester, Masatomo Iso, der var grundlæggeren af Tenshin-Shinyo Ryu. Her trænede Kano flittigt døgnet rundt med ju-jutsu, og det lagde den gamle mester mærke til. Iso bad derfor Kano om at blive hans assistent, og Kano fik ansvaret får en gruppe på 25 udøvere, der skulle træne kata og randori.
I 1880 var Kano til en opvisning i Totsuka ju-jutsu som tilskuer. Totsuka ju-jutsu blev dengang regnet for den mest effektive ju-juts, og da opvisningen sluttede blev tilskuerne opfordret til en kamp. Den opfordring tog Kano imod - og vandt over dem alle!
han trænede hos Iikubo, som var mester i Kito Ju-jutsu. Han var specielt dygtig til Nage wasa (kasteteknik). Kano var blevet helt besat af at træne, selv når der ikke var andre til stede, trænede han.
Flere af de bedste judofolk trænede på Kito-Ryu, som dermed var en meget vigtig skole for hele udviklingen.
Kano begyndte at finde på flere teknikker hvor man brugte modstanderens styrke til at besejere modstanderen. kata guruma, Uki-goshi og tsurikomi-goshi, var teknikker, han udviklede i de år. Samtidig blev han mere og mere overbevist om, at ju-jutsu trængte til fornyelse. Han ønskede, at de unge mænd skulle forberedes til mødet med verden/samfundet igennem træning.
Kano bestemte sig for at vie sit liv for dette arbejde.
Kano udviklede herefter sit eget system med de teknikker, som han havde tilegnet sig de sidste fem år. Han var godt forberedt og brugte katame-wasa og Atemi-wasa fra Kito-Ryu. Han bibeholdt kun de teknikker, som ikke var farlige at træne samt de teknikker, han selv havde udviklet.
I 1884 blev grundlaget for Kodokan-judo nedskrevet og vedtaget, og man gik i Kodokan over til at dyrke judo. Det skete naturligvis ikke fra den ene dag til den anden, at, men stille og roligt. Det eneste man med sikkerhed ved, er at de første judotræninger fandt sted i Eishoji-templet.
I 1886 bliver Kodokan inviteret til en kamp mellem dem og Totsuka jujutsu Det var en stor anlagt turnering mellem det nye og gamle kampsystem, og der blev udvalgt 15 mand til at kæmpe. Kodokan vandt alle kampene på nær to. - Hvis det ikke var gået sådan, var det ikke sikkert, der var noget, der hed judo i dag! Det gav nemlig et kæmpeløft til Kano’s judo. og bestemte samtidig hvilken kampkunst det japanske politi skulle benytte sig af.
I 1892 havde Kodokan stadig under 100 medlemmer.
Kano var bedst til tachi-wasa (stående teknik) mens ne-wasa (gulvteknik) ikke var hans stærke side. De andre trænere på Kodokan trænede dog meget ne-wasa.
Ved en holdkamp mellem Kodokan og Fusen Ryu i 1900 tabte Kodokan på grund af, at Fusen Ryu var bedre end judofolkene til ne-wasa, og herefter indså Kano behovet for at være stærk i gulvet. Han gjorde derfor alt for, at Kodokan skulle være de bedste. Kano var leder af Kodokan indtil 1894, da der blev udnævnt en bestyrelse.
I 1911 stifter Kano det japanske idrætsforbund og han var formand til 1922.
Han blev Japan’s første IOC medlem i 1912, og han var medlem lige til sin død i 1938.
De følgende år gik det rigtigt stærkt med udbredelsen af judo. Kano sendte judoambassadører ud i verden for at udbrede judo.
I 1904 trænede USA’s præsident Theodore Roosvelt to gange judo om ugen. Der blev trænet både i det ovale rum og i kældrene i det Hvide Hus. Træneren var Yamashita, Kano´s personlige elev, og det var høj status at dyrke judo i USA i de år.
Den første judoklub i USA var Seattle Dojo der åbnede i 1903/1904. Træneren hed Itaro Kano.
1905-1907
Det japanske undervisningsministerium opfordrer skoler og lærere til at bruge Kodokan judo i stedet for ju-jutsu.
1911
Det bliver besluttet, at alle japanske drenge skal lære judo og kendo
Kodokan havde nu to med 7. dan, tre med 6. dan, seks med 5. dan, 30 med 4. dan, 120 med 3. dan, 300 med 2. dan og 750 med 1. dan.
1933
Kano besøger Frankrig og ser på ju-jutsu. Herefter begynder pariserklubben at kalde kampformen de trænede judo i stedet for ju-jutsu.
1934
Judo i Brasilien startes af Ogawa Tyuzo, senere blev det til Brasiliansk Jiujitsu
1938
Kano dør den 4. maj 1938 på vej hjem fra Ægypten, hvor der havde været IOC-møde og det var blevet besluttet at de næste olympiske lege skulle foregå i Tokyo med Judo på programmet. Dette sætter en krig dog en stopper for.
1941
Judo og kendo skal læres af alle børn i Japan op til 5 klasse.
1943
Judo i Danmark foregik under krigen, som træning af modstandsbevægelsen.
Den første rigtige klub blev oprettet af Knud Janson i København, næsten samtidig blev der oprettet klubber i Fredericia og Esbjerg.
1. maj 1948 bliver Dansk Judo Union stiftet, men allerede i 1952 bliver den delt i to foreninger bl.a. på grund af uenighed omkring stranguleringer. Den anden forening kaldte sig Dansk Judo Sports Forbund.
1964
Judo kommer på det olympiske program.
1970
blev de to foreninger lagt sammen igen. I 1972 bliver Dansk Judo Union optaget i Danmarks Idræts Forbund og anerkendes dermed også som idrætsgren i Danmark.
Der blev hentet trænere til landet, typisk i sommerlejre, hvor man kan nævne Kenshiro Abe, Michel Brousse, Colin McIver samt mange andre dygtige udenlandske Judofolk. I de senere år har det været Tokai Universitetet i Japan, som har været den store inspirationskilde.
I tiden herefter opstod der mange nye klubber, og der var stor medlemsfremgang. Dansk judo har aldrig gjort sig rigtig gældende på den internationale scene, men i forhold til hvor få, der dyrker judo i Danmark, har vi opnået nogle pæne resultater.
Medlemstallene har svinget noget, men toppede i slutningen af halvfjerdserne og i starten af firserne.
Nu er der 100 klubber og 5.800 medlemmer under Dansk Judo Union som også tæller ju-jutsu og jiu-jitsu. I 1999 fik unionen nyt navn og kom til at hedde Dansk judo og ju-jitsu union.
2000
Der er omkring 6 millioner, der dyrker judo! I 180 lande.
Hvad er forskellen på de japanske kampsporter
Judo
Judo handler om kast og kontrolteknikker. De fleste Judoka forbinder sporten med randorei (stående kamp). Her gælder det om at kaste modstanderen, og få denne til at lande fladt på ryggen, for at afgøre kampen. Mislykkes et forsøg på kast, eller er det ikke godt nok til at afgøre kampen, er der mulighed for at fortsætte i gulvkamp (ne-waza). I gulvkamp kan kampen afgøres ved at holde modstander fastlåst med skulderne i måtten i 25 sekunder. Alternativt kan en armlås eller strangulering sættes ind for at få modstanderen til at opgive ved enten at klappe to gange eller råbe "Mattei". Judo har udviklet sig meget gennem tiden, og er blevet meget præget af at være en ”konkurrence-kamp-sport”, med mange regler. I Judo bliver man gradueret efter et fastpensum som fastlægges af sektionens gradueringsudvalg.
Facts: kast, holdegreb, armlås og strangulering.
Ju-Jutsu
Ju-Jutsu er selvforsvar, tidssvarende til det samfund vi lever i. Det vil sige, at det ikke primært handler om at bruge samuraisværd. Ju-Jutsu har udgangspunkt i at være effektivt som selvforsvar på alle distancer. Sporten arbejder både med: afstand til modstanderen, stående med greb i modstanderen og gulvkamp med greb i modstanderen. (I håb om ikke at forvirre læseren, men at redegøre for sporten nævner jeg lige et par andre stilarter.) At træne Ju-Jutsu indebærer at træne basisteknikker fra karate, Judo og aikido. Gennem indøvelse af basisteknikker fra de forskellige stilarter udarbejdes færdigheder, der kan trænes på følgende måder: frit forsvar mod en eller flere modstander(e), reaktionsbane, gulvkamp (ne-waza), stående kamp (randorei), fighting og duo. Udover at være selvforsvar dyrkes Ju-Jutsu også som konkurrence sport. Her dystes der i ”Duo Games” hvor to par konkurrer mod hinanden om at udføre 12 udvalgte selvforsvarsteknikker, der bliver bedømt af et dommerpanel ud fra kriterier som f.eks. realisme, effektivitet og teknisk korrekthed. En anden konkurrence gren af Ju-Jutsu er ”Fighting” hvor to kæmpere dyster mod hinanden. Point scores med markering af slag, spark, kast, overgang fra stående til gulvkamp og kontrolteknikker (holdegreb, armlås og stranguleringer). Ju-Jutsu har ligesom Judo et fast defineret pensum, og man træner derfor de samme basis teknikker i alle Ju-Jutsu klubber.
Facts: kast, holdegreb, låse, undvigelser, slag, spark og parader.
Jiu-Jitsu
Jiu-Jitsu handler om selvforsvar, og er opbygget ud fra den filosofi at system og teknikker skal tilpasses til den enkelte person. Træningen kan variere meget. Generelt trænes der selvforsvar i alle afstande; kamp på afstand, stående med greb i modstanderen og gulvkamp. Jiu-Jitsu benytter sig af en karate-del og en Judo-del, men beskæftiger sig ikke nævneværdigt med bevægelseslæren fra aikido. Der arbejdes ikke med basis teknikker i så stor stil som Ju-Jutsu, og den enkelte person træner de teknikker der ligger naturligt og som har en udslagsgivende effekt ved anvendelse. Konkurrencedelen er helt tilsvarende Ju-Jutsu. Konkurrencemæssigt taler vi i Danmark nemlig om Ju-Jitsu, hvor der dystes i ”Duo Games” og ”Fighting”. Pensumet i Jiu-Jitsu er ikke fastlagt på samme måde som Ju-Jutsu og Judo, hvor man som udgangspunk altid skal kunne demonstrere fastlagte teknikker. I Jiu-Jitsu kunne en del af en graduering være, at vise fire (vilkårlige) angreb til hovedet. Hvor det i Judo og Ju-Jutsu kunne være, at vise teknik #1, teknik #2 og teknik #3.
Facts: kast, holdegreb, låse, undvigelser, slag, spark og parader.
Brasiliansk Jiu-Jitsu
Brasiliansk Jiu-Jitsu (BJJ) er en Kampsport der lægger stor vægt på gulvkamps delen af judo systemet, og gør udpræget brug af ledlåse og kvælningsgreb. BJJ er en brasilsk version af den Japanske kampsport judo
I Brasiliansk Jiu-Jitsu lægges der meget stor vægt på fri kamp og sparring - også kaldet 'at rulle'. Målet er at få modstanderen ned at ligge og derefter hele tiden forbedre sin position, for derved til sidst at kunne anbringe personen i et greb, der får ham/hende til at give op.
Brasiliansk Jiu-Jitsu opstod som følge af, at den japanske judo-ekspert Mitsuyo Maeda besøgte Brasilien i 1914 og udbredte sin viden, der især udmærkede sig inden for gulvkamp. Her fik han blandt andre Carlos og Hélio Gracie som sine elever, som senere videreudviklede kampsystemet. Den brasilianske jiu-jitsu er også kendt under navnet 'Gracie Jiu-jitsu', hvilket skyldes, at Gracie-familien i høj grad stod for udbredelsen af BJJ i den vestlige verden.
BJJ blev først rigtig kendt uden for Brasilien i 1993, da royce gracie vandt første udgave af Ultimate figthing championship (UFC). Her vandt han over 3 modstandere på samme aften med en samlet kamptid på under 5 minutter. Royce Gracie vandt senere også 2. og 4. udgave af UFC i åben vægtklasse.
Facts: kast, holdegreb, låse, undvigelser, slag, spark og parader.
Aikido
aikido er selvforsvar, Det vil sige, at det ikke primært brug af ubevåbnet teknikker og brug af samuraisværd og bo stav. aikido har udgangspunkt i at være effektivt som selvforsvar. Aikido arbejder både med: afstand til modstanderen, stående med greb i modstanderen. Gennem indøvelse af basisteknikker fra de forskellige stilarter udarbejdes færdigheder, der kan trænes på følgende måder: frit forsvar mod en eller flere modstander(e),
Facts: kast, ledlåse, (shiatsu) - fingertryk mod sår bare punkter..
Ju-Jitsu
Ju-Jutsu er en gammel ubevæbnet kampform, som samuraierne brugte på slagmarken.
Ju-jitsu er derfor oprindeligt udviklet til brug i krig, og succeskriteriet for de enkelte teknikker var effektivitet. På slagmarken, hvor samuraierne var iført rustning, var slag med hænderne ikke særligt anvendelige, og et af kendetegnene ved Ju-jitsu er derfor blevet den udbredte brug af kast og låse . Desuden er det mere sandsynligt, at overvinde en bevæbnet fjende ved at kontrollere hans bevægelser, end ved hjælp af slag.
Facts: kast, holdegreb, låse, undvigelser.
Ninjutsu
Ninjutsu er et kampsystem, som er ninjaernes kamptradition og er udviklet gennem næsten 1000 år, med utallige kampe i japan
Ninjutsu er et af de ældste og sidste tilbageværende kampkunstsystemer, der ikke er blevet moderniseret til en sport. Der er ingen konkurrencer eller regler, vægtklasser eller sikkerhedsudstyr, hvorfor der trænes under rolige forhold, så al træning bliver så sikker som mulig.
Ninjutsu består af flere forskellige discipliner, nogle af disciplinerne er som følger:
- Ukemi: Faldteknikker og undvigelsesmanøvrer.
- Koppo-jutsu: Slag og spark mod vitale kropsdele.
- tai-jutsu: Greb, kast, stranguleringer og låse.
- Tanto-jutsu: Kamp med kniv
- Ken-jutsu: Kamp med sværd
- Bo-jutsu: Kamp med lang stav.
- Hanbo-jutsu: Kamp med kort stav.
- Kusari-jutsu: Kamp med kædevåben.
- Dakentai-jutsu: Forsvar mod slag og spark.
Facts: kast, holdegreb, låse, undvigelser, slag, spark og parader. våben